Scan-Park er et danskejet firma grundlagt i 1991, som beskæftiger sig med alle opgaver indenfor parkeringskontrol og overvågning af private parkeringsanlæg.
Vores vision er at være førende inden for parkeringsservice, ikke målt på størrelse, men på opgavens udførsel, god kundeservice samt fleksibilitet og en høj troværdighed.
Scan-Park driver vores virksomhed ud fra et civilretsligt grundlag, hvilket vil sige, at vi følger de regler som er gældende for den almindelige ejendomsret, som ejeren af en P-plads eller privat område er omfattet af i henhold til Aftalelovgivningen.
Dette betyder at det er ejeren af P-pladsen, der bestemmer hvilke vilkår og bestemmelser der skal gælde og samtidig frit kan indgå en aftale med et firma som Scan-Park til at føre kontrol med at disse bliver overholdt på området.
Scan-Parks ydelser er omfattet af almindelig dansk momspligt, samt de skatte regler der er gældende for private virksomheder her i landet.